Fejlmeld


Hvis din henvendelse kræver svar, kan du forvente at høre fra os på hverdage indenfor 24 timer.

Fejlmeld

Du skal være logget ind...

Få et abonnement i dag og følg alle de nyeste afsnit af Arkæologien rundt

Arkæologien rundt

Opret dig i dag

Opret nu!
Arkæologien rundt

Offermosen ved Skødstrup

Offermosens hunde og andre hemmeligheder.
”Arkæologien Rundt” besøger offermosen ved Skødstrup nord for Aarhus.

I begyndelsen af 1900-tallet fandt man, i Hedelisker Mose ved Skødstrup, et stort våbenoffer fra det 3. århundrede e. Kr. samt skeletterne efter ikke mindre end 16 ofrede hunde. Hedelisker-fundet har en separat afdeling på Moesgård Museums nyopstillede oldtidsudstilling. Hvad man ikke, i begyndelsen af 1900-årene, havde tjek på, var de præcise dateringer for hundeofringerne, der i gamle journaler blev beskrevet som liggende et lag under våbnene, men dog i samme nedgravning.
Nu graves der atter i en mose ved Skødstrup i forbindelse med anlæggelsen af en helt ny forstad til Aarhus. Her fandt arkæologerne en del ofringer af ko, får, hestehalse og – 3 skeletter efter hunde, der racemæssigt set er meget lig hundene fra den nærliggende Hedelisker Mose.
Siden begyndelsen af 1900-årene er de arkæologiske metoder blevet bedre. I dag ved man, at der er flere hundrede år mellem våbenofrene og de ofrede hunde. Moserne ved Skødstrup er med andre ord helligsteder, man igen og igen er vendt tilbage til op gennem før romersk og romersk jernalder.
Nu har ”Arkæologien Rundt” besøgt udgravningerne i og omkring mosen ved Skødstrup, der er et 6,5 hektar stort område med mange spor efter en stor jernalderlandsby i fire faser mellem ca. 100 f. Kr. til ca. 200 e. Kr. Under udgravningerne har man bl.a. fundet et smukt ornamenteret ildsted og brostensveje. Én af vejene er så intakt og velbevaret, at Aarhus Kommune har besluttet at beholde den som en del af den kommende, moderne bydel.
Størst arkæologisk interesse er der dog for selve mosen, der skal graves ud og i fremtiden skabes om til et stort vandbassin i forbindelse med nybyggeriet.
Oprindeligt er mosen skabt i istiden som et såkaldt dødishul. I den efterfølgende varmere periode for mere end 10.000 år siden er den tidligere smeltevandssø blevet fyldt op af mos og planterester, der har dannet tørv.
Da dk4s Frantz Howitz var på besøg, var arkæologerne nået næsten ned til bunden af tørvemosen, og udgravningsleder Per Mandrup havde fået tjek på, hvilke faser både mosen og det omkringliggende område har gennemgået.
Helt nede i mosens bund er der fundet en 10.000 år gammel rensdyrtak og en mosepotte sat ned ca. 400 år f. Kr., hvor dele af mosen blev gravet næsten ren for tørv og derved dækket af vand. Nede i gytjelaget, mellem vandet og tørvebunden, har man nedkastet ofre af bl.a. hestehalse og hunde formentlig omkring 2-300 f.Kr. Her er det, at man får hundeofringerne fra nabomosen Hedelisker Mose sat ind i den rette dateringsmæssige kontekst. Lidt efter lidt er mosen herefter groet mere og mere til.
Omkring 100 f.Kr. blev der anlagt en landsby på det store område ned til mosen. Den kom til at fungere gennem ca. 300 år. På mosens øverste profil kan man se, at beboerne i landsbyen har gravet mosen ud til en sø, hvorfra man har kunnet skaffe sig frisk vand til både mennesker og dyr. Også fra denne periode finder man ofringer, dog ikke af dyr, men af lerpotter, hvoraf flere er yderst velbevaret.
Først efter at landsbyen ved mosen er flyttet – måske til stedet, hvor Skødstrup by og kirke ligger i dag -, har Hedelisker Mose været benyttet til ofring af slagne fjenders våben. I den mose, der graves ud nu, er der derimod ikke fundet våbenofre. Der er til gengæld ingen tvivl om, at den gemmer på flere hemmeligheder, der vil blive afsløret, efterhånden som udgravningerne skrider frem.
Det er udgravningsleder Per Mandrup, der viser dk4 rundt i den komplekse udgravning både i felten og på Moesgård Museums konserveringsafdeling. Her vises både rentak, hestehals, hundehoved, mosepotter samt udgravningens eneste metalfund – en lille snoet bronzering.
Når man ser på landskabet omkring Skødstrup og Løgten nord for Aarhus, bemærker man, at der i området er flere både små og større moser, der endnu ikke er undersøgt af arkæologer. Det er der heller ingen grund til, hvis man blot i fremtiden passer godt på disse moser. Begynder man derimod at dræne dem, vil det organiske materiale blive ødelagt, og fremtidige arkæologer vil aldrig kunne udæske disse moser de hemmeligheder, som også de garanteret gemmer på.
SENSATIONELT FUND AF ET MENNESKELET I SKØDSTRUP MOSE
Efter dk4´s besøg i Skødstrup blev det besluttet af fladegrave hele mosen, og pludselig stødte gravkoen på noget helt usædvanligt, som man ikke har fundet mage til i danske arkæologi i 15 år – resterne efter et moseskelet.
Fundet blev gjort i samme lag som hundeofringerne – dvs. at et menneske er blevet lagt eller smidt i mosen på et tidspunkt mellem 2 og 300 f. Kr.
Der er tale om en lille kvinde på ca. 25 år. Skeletdelene ligger spredt, da mosevandets bevægelser har skilt skelettet ad, efter at liget er gået i forrådnelse. Bl.a. har man endnu ikke fundet hjerneskallen og heller ikke de øverste rygsøjler, så man kan ikke sige noget om, hvorvidt hovedet er blevet skilt fra kroppen før eller efter, at liget er endt i mosen. Det eneste der er fundet af kvindens ansigt er en underkæbe.
Fra andre offermoser – fx ved Svennum i Vendsyssel – ved man, at netop hjerneskaller efter afdøde blev bevaret for senere at ende i mosen. Der er fundet adskillige af disse hjerneskaller uden andre skeletdele, men de er som oftest ofret omkring år 0 og hundredåret derefter. Til gengæld er der fundet hele moseskeletter med intakte hovedskaller nedlagt i samme periode som det nye fund ved Skødstrup. I disse dage leder arkæologerne fra Moesgård Museum med lys og lygte efter den forsvundne hovedskal.


Læs mere

Flere afsnit af "Arkæologien rundt"