Fejlmeld


Hvis din henvendelse kræver svar, kan du forvente at høre fra os på hverdage indenfor 24 timer.

Fejlmeld

Du skal være logget ind...

Få et abonnement i dag og følg alle de nyeste afsnit af Arkæologien rundt

Arkæologien rundt

Opret dig i dag

Opret nu!
Arkæologien rundt

Odense Midtby

”Arkæologien Rundt” er nede i Odenses lortelag.

Arkæologerne har nu gravet sig helt ned til Odenses grundlæggelse i begyndelsen af 1100-årene. Undervejs er de stødt på højmiddelalderens latriner.

Odenses midtby skal planeres om. Den motorvej, der skærer midtbyen over i to dele og forårsagede, at størstedelen af det gamle ”H. C. Andersen kvarter” blev revet ned i 60´erne, skal lukkes, så byen atter kan blive hel. Ved det gamle Fisketorv skal der graves ud til parkeringskælder under en kommende torvehal. Det giver arkæologerne mulighed for at undersøge de arkæologiske lag for at få mere at vide om Odenses udviklingshistorie.

Lige nu har Middelalderarkæolog Maria Elisabeth Lauridsen og hendes kolleger fra Odense Bys Museer gravet sig helt tilbage til grundlæggelsen af Odense i begyndelsen af 1100-årene. Beviset er resterne efter et ”svaleredekar” (foto), der var en keramiktype, som blev benyttet netop i slutningen af vikingetiden og begyndelsen af middelalderen. Det allernederste kulturlag er afbrændt, men der er ikke tale om branden i 1247, hvor en stor del af Odense blev afbrændt af holstenerne. ”Der er snarere tale om, at man har afbrændt vegetationen, inden man har bygget”, fortæller Maria Elisabeth Lauridsen til dk4´s Frantz Howitz.

I de ældste lag er arkæologerne stødt på ovne med kalkrester. Her har der været mørtelproduktion måske i forbindelse med opførelsen af Odenses første Domkirke, der blev revet ned og erstattet af den nuværende Skt. Knuds Kirke i slutningen af 1200-tallet. Når gravningen udvides, kommer arkæologerne helt tæt på den gamle Skt. Albani Kirke, hvor kong Knud d. 4., hans bror Benedict og 17 hirdmænd blev myrdet i 1086. Det kan blive spændende, om der her kommer ny viden frem om Odenses udseende på dette allertidligste stadium af historien.

Undervejs i de arkæologiske undersøgelser er der gjort mange tingfund. Bl.a. er der fundet et typisk baggårdsmiljø fra 1300-årene med staldrester og latriner. Især latrinerne og de såkaldte lortelag byder på mange spændende fund, fordi de bevaringsmæssige forhold her er ekstra gode. Under dk4´s besøg blev der fx fundet fint dekorerede keramikrester (foto), der er typiske for 1300-årene.

”Arkæologien Rundt. Odense Midtby” følger en arbejdsdag på den arkæologiske udgravning, hvor der også bliver tid til et besøg hos konservatoren for at kigge nærmere på nogle af de fund, der er gjort.


Læs mere

Flere afsnit af "Arkæologien rundt"